Exit & Salg - Generationsskifte


 Revideret model, taget fra Bennedsen, M & Meisner Nielsen, K., "Ejerledelse i Danmark, Rapport 4: Det Gode Ejerskifte", 2017, s.19.

Revideret model, taget fra Bennedsen, M & Meisner Nielsen, K., "Ejerledelse i Danmark, Rapport 4: Det Gode Ejerskifte", 2017, s.19.

Hvis din placering i ejerstrategi-kortet peger på, at et generationsskifte inden for familien kan være en veritabel løsning, er den vigtigste opgave at klargøre en efterfølger til familievirksomheden og forbedre familiens styring og ledelse for at kunne dele og overføre familiens ejerresourcer. Her er det især vigtigt at konkretisere den kontekst, generationsskiftet sker i. Det kan være nødvendigt at spørge: Hvem i familien har de fornødne kvalifikationer til at drive virksomheder i fremtiden? Hvis puljen af efterfølgere er stor, hvem vælges så til de forskellige poster? – Og endnu vigtigere, hvem fravælges? Ydermere er det væsentligt, at man klargør, hvordan man planlægger ændringer i forretningsstrategier, der kan opstå efter den nye efterfølger har overtaget virksomheden    

Herunder følger et eksempel på et vellykket generationsskifte inden for familien: Designvirksomheden Vipp har genneført hele to generationsskifter og trods opstartsvanskeligheder, har beslutningen begge gange båret frugt. 


 Udsnit af den familieledet designvirksomhed Vipps produkter

Udsnit af den familieledet designvirksomhed Vipps produkter

Exit via generationsskifte – Vipp: Fra smalt produkt til stort designhit

Vipp-skraldespanden har mere end 60 år på bagen og er gået fra at være et smalt produkt hos tandlæger, læger og frisører, til at blive et af de senere års største designhit for feinschmeckere, med afsætning i ikke mindre end 25 lande og med et fortsat voksende marked. Selvom Jette Egelund havde en svær start, da hun overtog virksomheden fra sin far, har hun aldrig fortrudt, at hun tog springet og har i dag overladt den daglige ledelse af Vipp til sine børn.

Læs Vipps historie her

Se video med Jette Egelund her